Vejledning til fadølsanlæg

Fadølsanlæg Alle anlæg, der leveres af Depot Lollandfalster, er renset og afprøvet, inden de leveres.

Hvordan tilsluttes anlægget? Når anlægget er leveret, skal det tilsluttes.

1. Placer anlægget, hvor det skal bruges. Flyt det ikke fra sted til sted, dette kan skade anlægget.

2. Tilslut kulsyre og øl (fustage) Sæt kulsyremanometeret på kulsyreflasken, husk at spænde med medfølgende nøgle. Sæt fadølskoblingen på fustagen, tryk håndtaget ned. Åbn for kulsyren. Kulsyren anvendes udelukkende til at ”trykke” øllet ud af fustagen. Øllet i fustagen indeholder selv kulsyre.

3. Tilslut nu strøm, brug ikke kabeltrommel, den bliver varm og ledningerne vil smelte, de fleste anlæg kræver 6 A. Det er en god idé at sætte en lille lampe til samme stik som anlægget, så vil man altid kunne se, at der er strøm til anlægget.

4. Når anlægget står på pladsen, hvor det skal bruges, og strømmen er tilsluttet, skal anlægget nedkøles, det tager ca. 2 timer. Husk at køre øl igennem anlægget inden strømmen tilsluttes, det beskytter slangerne mod at fryse til. .

5. Der må ikke stilles på de to manometre, der følger med anlægget. Det lille viser hvor meget kulsyre, der er tilbage i flasken. Det store manometer viser trykket på øllet, som er vigtig for, at øllet ikke skummer. Er temperaturen 20-25 grader i lokalet, skal det store manometer stå på 2,5 bar Hvis øllet skummer, kan der justeres på manometeret op til 3,0 bar Skruen drejes med uret til ønsket tryk.

6. Efter at anlægget og fustagerne er leveret, skal alle fustagerne stilles køligt. De må ikke få direkte sol eller stå i et varmt rum eller lign. Varme fustager får øllet til at skumme.